http://www.information.dk/510921
De var hippier far hippierne
Fri k^rlighed, vegetarianisme, feminisme, venstreorienteret politik, seksuelle eksperimenter og kollektive livsformer. Det lyder som ren flower power, men det er det ikke. En ny dokumentär forteller historien om tyske prahippier i bjergkollektivet Monte Verità i är 1900
Der var hippier lang tid f0r hippierne. I starten af 1900-tallet besluttede en lille gruppe mennesker at finde tilbage til det mere autentiske liv med fri k^rlighed og kollektive boformer
Foto: monteverita.com
Ida Hoffman taler. Det er over 80 är siden, at hun d0de. När man har v^ret d0d sä l^nge, pointerer hun, sä har man et klarere perspektiv pä livet. Verden er stor, farlig og i rivende udvikling. Kapitalismen er ude af kontrol. Globaliseringen er i h0jeste gear. Finanskriser flär i den 0konomiske stabilitet. Der udk^mpes krige i fjerne egne. Kommunikationsteknologi revolutionerer menneskers liv. De fleste tror stadig, at de kan k0be sig lykkelige. De rige bliver rigere, og de fattige er lige sä fucked som altid.
Vi skriver 2014. Men man kunne ogsä sige alt det ovenstäende om är 1900, forklarer den d0de dame.
Ida Hoffman taler med skuespilleren Iben Hjejles stemme i svenske Carl Javers Freak Out. En kunstferdigt iscenesat dokumentarfilm om en lille gruppe mennesker, der i är 1900 beslutter sig for at opfinde en ny leveform. I reenactments inkarnerer en rakke skuespillere den lille gruppe tyskere, der byder civilisationen ret farvel: Hoffman og k^resten Henry Oedenkoeven, Lotte Hattemer, Hoffmans soster Jenny og dennes k^reste Karl Gräser samt hans uindbudne bror, den messianske poet Gustav Gräser.
Skuespillerne bev^ger sig rundt i patinerede panoramiske landskabsfotografier (nogle gange endda med poststempler) fra datiden. Farverne ser ud som om de er händmalede, og de har et falmet sk^r. De gär rundt i postkort fra fortiden, og det er paradisisk.
Hoffman & Co. har besluttet sig for at forsage moderniteten og finde tilbage til et mere autentisk liv - men ogsä at finde frem til fri k^rlighed, en kollektiv boform, en vegetarisk livsforelse. De har kobt et stykke uberort natur, det 350 meter hoje Monte Verita i Ascona i Schweiz, hvor de vil bygge et mikrosamfund og starte et helseorienteret sanatorium. Og det gor de.
Prahippiebevagelse
Snart brander de ogsä deres stramme toj, kjoler, korsetter, jakkesat og veste pä bälet.
»Vi har brug for toj, som man kan ände, arbejde og bevage sig i,« siger Hoffman/Hjejle.
Häret og skagget lader de gro. De ligner bonder fra en romantisk fortid - eller hippier fra en ukendt fremtid.
»Det gär imod den officielle historieskrivning, der fortaller, at det var beatniks, der udviklede sig til hippier. Men det ser ud til, at den historie er forkert,« fortaller Carl Javer, da Information fanger ham pä hans telefon fra en cafe i Göteborg.
»Jack Kerouac beskriver ogsä i On The Road, hvordan han i L.A. ser de her langhärede, sandalkladte folk i gaderne. Sä selv Kerouac (der var central i beatgenerationen, red.) beskriver prahippiebevagelsen i USA.«
Pävirkningerne fra Monte Verita pä tvars af Atlanterhavet kan spores flere steder.
Der blev skrevet om Ascona i San Francisco-magasinet Mother Earth sä tidligt som i august 1903 og ogsä i i hvert fald en publikation i New York pä samme tid. Og den tyske helse- og fastedoktor Arnold Ehret, der boede i narheden af Ascona og var venner med Ida Hoffman og Monte Verita-gasten Herman Hesse, flyttede til Californien i 1914. Han har haft stor indflydelse pä kropskulturen i staten, ikke mindst med 1922-bogen The Mucusless Diet Healing System - ja, i Steve Jobs’ selvbiografi navner han Ehrets bog hele seks gange. I Freak Out rejser vi til nutidens Salton Sea i Californiens orken. Her sidder Gordon Kennedy, der efter sin fars dod i 1983 finder to fotos af en jesuslignende herre i de efterladte fotoalbummer. Han undersoger sagen og finder ud af, at de lokale säkaldte nature boys eller reformers var importeret fra Tyskland. Unge tyske langhärede og fuldskaggede mand sogte til Palm Canyon, Californien, pä flugt fra varnepligten under Forste Verdenskrig. De vandrede gennem de amerikanske stater og plantede froene til flower power.
- Hvordan har reaktionen vwret fra hippiekulturen, när du har prwsenteret dem for deres tyske forfwdre?
»Responsen har varet den samme flere steder. Vi var pä Christiania i en tidlig fase og vise billeder og tale med folk, og vi var i Haight-Ashbury i San Francisco. De genkender det pä en eller anden mäde. T0jet, n0genheden, de starke kvinder, alting. Men det er forvirrende, for det er 60 är, f0r de gjorde det samme, f0r de levede det.«
Man kan ogsä se Ida Hoffmans ord efter F0rste Verdenskrig, talt af Iben Hjejle i Freak Out, som pegende frem mod Vietnam-protesterne 50 är senere:
»Er det ikke tydeligt, at livet er alt for vardifuldt til fortsat at blive styret af patriarkerne? Det har den store krig da bevist en gang for alle.«
’67- og ’68-generationen har altsä pä ingen mäde monopol pä feminisme, fri karlighed, venstreorienteret politik, seksuelle eksperimenter og kollektive livsformer. Som man kunne lase her i avisen for en mäned siden, sä har journalist Lea Korsgaard i bogen Orgasmeland kortlagt, hvordan en gruppe danskere i 1930’erne skabte en seksuelt nytankt og venstreorienteret udl0ber af psykoanalytikeren Wilhelm Reichs Sexpol-bevagelse.
Fortallingen fornagtet
Men man var allerede i fuld sving med sexeksperimenterne pä Monte Verita i begyndelsen af ärhundredet.
»Det var en meget bevidst politisk handling. Det var en mäde at befri folk og vende sig mod samfundet. Og isar frig0re kvinder. For hvis kvinder ejede deres seksualitet, sä kunne de ikke ejes af deres fadre, deres agtemand eller samfundet,« siger Carl Javer.
»Pä en mäde tror jeg ikke, de var klar til det, for manden var stadig meget fastläst i sin mandlige seksualitet. Der er historier om, hvordan det gik, när et par blev enige om at have et äbent forhold. Det fungerede fint, när manden var sammen med forskellige kvinder. Men den allerf0rste gang en kvinde besluttede sig for at vare sammen med en anden mand, br0d det sammen. For det kunne manden ikke klare.«
- Sa manden var mdt til at udvikle sig til et mere äbensindet k0n for i de sene 1960’ere at kunne realisere de seksuelle ideer fra Monte Verita?
»Ja. Men jeg synes stadig, der er en del udvikling, der skal gennemf0res. Hehehe.«
Selv mener Javer at den kontinuerlige fortalling om Monte Veritas frie kultur og alternative tankning er blevet fornagtet, som han formulerer det, grundet verdenshistoriske begivenheder.
»Historien skrives altid af sejrherrerne, og hvad der skete var, at sejrherrerne pä den tid var fascisterne og nazisterne. Og de ville det modsatte.«
- Sa du mener altsa, at der er tale om en afbrydelse af historien?
»Ja. Den alternative bevagelse er altid tilstede, der er altid folk, der s0ger at skabe noget anderledes uden for normerne. Det er som en undergrundsflod, der nogle gange springer frem. I det tidlige 1900-tal var der en mulighed, en vis form for frihed og ogsä nok ting at g0re opr0r imod. I 1930’erne og 1940’erne var det simpelthen umuligt. De blev släet ihjel, eller de flygtede til USA. Sä kom 40’erne og 50’erne, og jeg har talt med mange hippier, der oplevede deres opv^kst som meget undertrykt, streng og normativ. Sa kom 1960’erne, og sä var der en vis frihed igen.«
I dag befinder vi os i en ny brydningstid, mener Javer, ikke ulig det tidlige 20. ärhundred.
»Det var en bust and boom-okonomi. Der var en masse bankkrak i det tidlige 1900-tal. Og efter depressionen blev systemet reguleret meget mere strengt. I 1980’erne og 1990’erne blev det dereguleret igen, og nu er vi tilbage ved den uregulerede bust and boom--okonomi,« siger Carl Javer.
»For mig personligt har det v^ret skrammende at indse, mens jeg lavede filmen, at vi bev^ger vores spilbrikker pä den samme spilleplade som for 100 är siden. I 1900-tallet var det kongernes styre. Men kongerne havde ingen magt, det havde bankfolkene og de rige. Mäske har vi et lignende system i dag. I dag er det faktisk selskaberne, der har magten, men vi har et demokrati, der siger, at det har magten.«
En tragedie
Javer mener dog at vi har mere frihed i dag. Dengang k^mpede kvinderne for eksempel imod loven for at fä stemmeret, fri abort, adgang til arbejdsmarkedet. Til geng^ld er kampen i dag mod en usynlig modstander, og den skal i hoj grad vindes indadtil. Vi er blevet gjort til forbrugere, det er det, der gor os til fuldgyldige medlemmer af samfundet. Vi har internaliseret undertrykkelsen, vores sind er blevet koloniseret. Og skal det vindes tilbage, kalder det pä en »indre genindvinding«.
I mange är havde Monte Verita-gruppen succes med deres eksperiment. G^sterne strommede til sanatoriet, et v^ld af kunstnere, politikere, musikere. Men allerede inden Forste Verdenskrig steg priserne. Kunstnervennerne kunne ikke längere betale. Efter krigen serveredes der til Hoffmans store fortrydelse kod i sanatoriet.
»De folk, som vi havde brugt vores liv pä at komme v^k fra, var ved at overtage Ascona. Det var ikke sv^rt at finde en kober,« siger hun i Freak Out.
Sä Javers dokumentarfilm er ogsä en tragedie. Der er masser af uenigheder i den varierende kernegruppe. Ikke mindst mellem den mere radikale Gustav Gräser og Hoffman. Lige som den nytilkomne ekstreme psykoanalytiker Otto Gross tinker den seksuelle frigorelse sä ekstremt, at han bliver smidt ud. Men ikke for han har faciliteret Lotte Hattemers selvmord.
Det er fortellingen om uskyldstab og knuste visioner. I dag er Monte Verita et popul^rt turistmäl. I Freak Out forteller Dr. Andreas Schwab fra Fondazion Monte Verita her i nutiden om, hvor forandret omrädet er. Imens ser vi d^kbilleder af gader med souvenirshops, turister med pengeb^lter.
»När du opdager noget smukt, ender du ogsä med at odel^gge det.«
»Det er härdt at have Utopia,« siger Carl Javer.
»Men mäske er det ikke meningen, at Utopia skal v^re en total succes. Mäske er det vigtigere faktisk at have drommen og at afprove drommen.«
Freak Out. Instruktion: Carl Javér. Manuskript: Carl Javér, Fredrik Lange og David Wingate.
Fakta
Flere markante skikkelser blev en del af kernegruppen:
Otto Gross, ostrigsk, radikal psykoanalytiker, tidlig Freud-discipel. Hans seksuelle eksperimentalisme var for meget selv pä Monte Veritä, som han blev smidt ud fra. Var ogsä involveret i dadaismens fodsel.
Rudolf von Laban, ostrigsk dansekunstner og -teoretiker, der undersogte en ny ekspressiv og kropsligt frigorende form for dans. Var med til at äbne kunstskolen pä Monte Veritäs.
Mary Wigman, elev pä kunstskolen den forste sommer. Skabte sensation i forst München og siden resten af Tyskland med sin dans.
Derudover nod mange beromtheder sanatoriets og naturens velsignelser:
Forfatteren Hermann Hesse, blev angiveligt inspireret til at skrive ’Siddharta’ og ’Steppeulven’ efter sit ophold.
Forfatteren D.H. Lawrence, delte elsker med Otto Gross, men stak til sidst af med hende, for at fä hende for sig selv.
Psykoanalytikeren Carl Gustav Jung, Gross var i terapi hos Jung, men de endte med at psykoanalysere hinanden.
Filosoffen og sociologen Max Weber.
Den politiske aktivist og feminist Marianne Weber.
Danseren Isadora Duncan.
Dadaisten Hugo Ball.
Komponisten Richard Strauss.
Politikeren Konrad Adenauer.
Maleren Paul Klee.
Forfatteren H.G. Wells.
Forfatteren Erich Maria Remarque.